Når et fortelt ikke kun er et fortelt

By:

Nu skal du høre, hvorfor jeg var træt af mit gamle fortelt – og hvorfor jeg er utroligt glad for endelig at have fået erhvervet mig et nyt. For længe har jeg udskudt at købe et nyt fortelt, og hver gang sæsonen er startet de sidste par år, har jeg været træt af, at jeg synes, at det efterhånden var blevet både slidt og grimt. Og netop slidt og grimt skal det ikke være, for i min verden er et fortelt ikke kun et fortelt. I min verden, som campingentusiast, så er dit fortelt din entre, din stue og spiseområde i mange uger hvert år.

 

De vigtigste kvaliteter

Netop fordi man i campingsæsonen bruger så meget tid i forteltet, så har jeg nogle bestemte krav til det. Udover at det skal være nemt at slå op og nemt at pille ned igen, så er det også hamrende vigtigt, at der kommer nok lys ind. Dermed vil man få så meget af aftenlyset som overhovedet muligt. Det skulle gerne komme til udtryk i masser af vinduer – hvilket også betyder mulighed for god udluftning, som jo også er vigtigt.

 

Udover lysindfaldet skal det også være præsentabelt både indeni og udadtil. Det er det første, som folk ser, og det er her, det skal være rarest at opholde sig. Det betyder, at farverne skal være flotte og nemme at holde rene.

 

Ind og besøge teltmesteren

Jeg har mange venner, som også camperer ganske ofte. Flere af disse har de seneste år også fået nyt fortelt, hvilket nok i virkeligheden var den primære årsag til, at jeg også havde behov for et nyt. Flere af disse venner har handlet hos teltmesteren, og de har alle påskønnet deres gode service, hurtige levering, samt deres priser på kvalitetstelte.

 

Det betød, at jeg naturligvis også selv var inde at kigge der. Blandt andet forhandler de Walker-fortelte, som valget i øvrigt faldt på.